torsdag den 6. december 2012

Nu er det her en LIVSSTILSBLOG - blev der sagt!

Er der stadig nogen som kommer forbi herinde? Formentlig ikke! Det er sgu cool nok.., for jeg har jo heller ikke været her. Jeg har heller ikke produceret noget kreativt af værdi og jeg synes egentlig heller ikke at jeg har tiden og lysten lige nu. Desværre, men bestemt ikke overraskende når man kender mig! Mine interesser har altid været alsidige og evigt foranderlige - ligesom mine madvaner, tøjstil, uddannelser og alt andet hvad jeg rører ved. Det der med at bestemme sig for noget og så færdiggøre det, det lyder jo pisse sejt og ambitiøst og alt muligt, men det passer bare utroligt dårligt på mig. Jeg stopper for det meste på halvvejen, springer over hvor gærdet er lavest eller snyder lidt! Så finder jeg bare på noget andet som lyder mere spændende, hvilket også er grunden til at jeg som 27-årig stadig er studerende og sikkert aldrig bliver rigtig voksen! Jeg har altid gang nye projekter som jeg går ind i med liv og sjæl for en stund - indtil jeg finder på noget nyt, forstås! 

Så ja! Lige nu er jeg interesseret i løb og triathlon! Det er knapt så produktivt, men til gengæld noget sundere end at sidde og hækle og lege med ler, imens man bæller en kande kaffe og fedter rundt med en plade Rittersport! 

Så min fremragende (jeg aner sgu da ikke om det holder) plan er, at bloggen her skal være mere alsidig i fremtiden. Altså lidt mere livstilsagtig og rodet - ligesom der ser ud inde i mit hoved! Et sted hvor jeg kan skrive (min mening) om løst og fast, såsom madlavning (en af mine få vedvarende interesser), kreative projekter, motion, sundhed, film, tøj, New Zealand og hvad der eller måtte falde mig ind! Jeg var skide god til at skrive engang, men mit danske er altså ikke hvad det har været, så jeg ved ikke jeg om kan få det til at fungere! Det må tiden vise. 

Jeg tager utroligt mange billeder, men de fleste kigger jeg aldrig på igen! Shame! Derfor er jeg blevet inspireret af Anne og har nu tænkt mig at poste mine mobilbilleder her. Så behøver jeg ikke at spamme Facebook og jer derhjemme (min mor), kan følge med i hvad jeg laver!

Her er lidt fra den sidste uge. Christchurch (stadig under nedrivning), vitaminer, mad, triathlon, nye løbebukser, grill. Ca. i den rækkefølge!


    

3 kommentarer:

  1. jaaa du er tilbage! Jeg har savnet at høre om dit liv og tænker tit på at jeg altså skal ned og besøge dig (og alle de andre jeg kender i NZ).

    Glæder mig til at følge med i

    SvarSlet
  2. Jeg kigger også stadig med. :) jeg glæder mig til at læse mere om de nye ting på din blog - jeg elsker New Zealand, men har desværre kun været der en gang,

    SvarSlet
  3. Fedt!! Hvis bare der er 2 som kigger med, så er jeg glad! Jeg håber virkelig at jeg finder tid, overskud og idéer til at opdatere regelmæssigt.:)

    SvarSlet