og vejret er lååårt! Ifølge mit hoved burde den New Zealandske sommer være skøn og varm og lang og alt det der.. Det har bare ikke været tilfældet i år, overhovedet. Bom! Med 6 kolde (og hyggelige) uger i Danmark i december og januar, har jeg totalt misset sommeren og nu er det så marts og usædvanligt køligt og blæsende i forhold til NZ standard.
Men jeg har fri, drikker citronte, lytter til podcast med Mads & Monopolet og er ved at male endnu en sættekasse a la denne, bare større. Yes, jeg er alene hjemme og det er mormor-tid. Jeg har også uldsokker på! Det er sgu da hyggeligt!
For et par uger siden blev jeg færdig med disse bogkasser. De er købt i min kære Eco Shop og var limegrønne og sindsygt grimme. Der var 4 stks (og alle ved, at så bliver man nødt til at købe dem alle), men jeg har kun malet 2. Om de resterende 2 nogensinde bliver malet, skal jeg lad være usagt, for jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få dem til at passe ind her og hvad der i så fald skal sættes ind i dem. Men nu står de nede ved vores fordør, og så må de jo stå der og samle støv. De er jo ret pæne faktisk, og idéen virkede så god, så de bliver. Foreløbigt i hvert fald.

