onsdag den 21. august 2013

Olga the Octopus

Jeg har hæklet den første bamse til babydamen, og endda helt uden nogen form for opskrift (okay, ikke den sværeste form). Jeg blev inspireret da jeg så en hæklet blæksprutte i denne måneds "Gravid" blad - dog kostede den 200 kr., hvilket jo er helt skørt. Efter at have googlet kan jeg se at den også ligner dem som Spruttegruppen laver til for tidligt fødte børn, men har dog ikke brugt deres opskrift og tror også at de er mindre. 

Havde egentlig beregnet 10 arme, men glemte at lave mellemrum, så nu har den altså 12. :) Men selve opskriften er der, så hvis nogen har mod på at lave en selv, så sender jeg den gerne på mail. 

Størrelsesmæssigt er Olga en stor dame på hele 40 cm..
  

søndag den 11. august 2013

Aktivitetsstativ - DIY

Så blev jeg færdig med et aktivitetsstativ, som jeg har arbejdet lidt på indimellem opgaveskrivning, arbejde og alt det andet som skal klargøres til babydamens ankomst. Stativet er fra Ikea og et som jeg fandt brugt. Ikke ofte at man finder gode Ikea-ting her, for den slags har vi jo ikke herude ved verdens ende. 

Idéen er tyvstjålet herfra, så den kan jeg ikke tage æren for. Tim har ordnet malearbejdet (for den slags må man jo ikke når man er gravid). Graviditet er iøvrigt en glimrende undskyldning for ikke at kunne støvsuge og tømme opvaskemaskine - just saying!! :-D


fredag den 5. juli 2013

Hårbånd DIY

Har indtil videre fået lavet disse 6 hårbånd til babydamen og dertil kommer, at jeg også har købt 4 med sløjfer. Tror egentlig at hun har rigeligt nu, og hvis ikke, så må jeg jo lave dem så de matcher forskellige outfits senere. 


De er lavet med elastisk kantbånd, stofblomster, perler med flad bagside og en limpistol. Har bare målt ca. efter de hårbånd som jeg har købt, så de måler alle mellem 30-34 cm i omkreds, og kan give sig en del.

Flere har nævnt at det er svært at kommentere herinde (personligt hælder jeg mest til at det bare kun er min mor der læser med), men nu har jeg ændret kommentar-funktionen og Tim har testet og siger at det er nemt/ingen problemer.. 

tirsdag den 2. juli 2013

Tøjfordelere

Efter inspiration fra Pinterest, har jeg lavet min egen version af tøjfordelere til baby-damens skab. Har kun set dem i plastik, men da jeg ikke havde sådan nogle dimser, har jeg lavet mine af selvhærdende ler. De er bare stukket ud med en småkageform, malet og har fået lidt klistermærker på. Meget nemt, og da størrelserne i tøjet ofte skrives på forskellige måder, har jeg også gjort det lidt nemmere for Tim at finde ud af.


søndag den 30. juni 2013

Bandana savlesmække

Jeg faldt lige over en dame her i NZ som laver de fineste savle-bandanaer under navnet Pengiunpunk. Synes at de er mega seje og når jeg nu selv har været ret så doven i forhold til at få syet noget som helst, så er det jo ideelt at andre gider! Har bestilt disse 4 og måske jeg så selv får mod på at sy nogle stykker senere, for lækkert stof har jeg i hvert fald nok af..


torsdag den 27. juni 2013

Opfriskning af hvide body'er

For længe siden købte jeg en stak billige, hvide basis bodyer i K-Mart. De kommer i 4 stk pakker, så er endt med 20 af dem, i forskellige størrelser og med både korte og lange ærmer. Dog synes jeg at de var en smule kedelige, så nu har jeg gjort nogle af dem lidt sjovere. 

Det eneste jeg har brugt er stoffarve, småkageforme og et stykke papir til at ligge imellem. Super nemt. Skal dog se om jeg ikke kan finde en stor stjerne-form, da jeg gerne vil have nogle stykker med bare én stor stjerne foran.

søndag den 23. juni 2013

Ugle-uro

Endelig fik jeg ferie, og det er mere end tiltrængt. Mine fag dette semester var mest af alt præget af fravalg i stedet for tilvalg. Det var bestemt ikke fag jeg ville have valgt, hvis jeg kunne være blevet fri, men nu er det om ikke andet overstået. Næste semester har jeg kun et enkelt fag at afslutte, men det kan selvfølgelig også blive hårdt nok som højgravid/med krævende baby. 

Vejret hernede har været helt af h. til og vores garage har været oversvømmet hele 2 gange på en uge!! Argh.. Men da jeg jo nærmest har været spærret inde de sidste 8 dage, har jeg da fået hæklet en smule.. Blandt andet denne uro til puslepladsen. Uglerne er baseret på disse og resten er ren improvisation..  


onsdag den 5. juni 2013

Confessions of an online (baby) shopaholic..

Jeg er fuldt ud klar over at jeg er mega fraværende herinde.. Lige nu BURDE jeg sidde og analysere tekter til Coms eller finde brugbare kilder til tysk historie (gab). Men kl. 21.15 kører jeg virkelig på reserverne, og det har ikke hjulpet, at hende damen i maven var sindsygt aktiv det meste af natten.. (og natten før den)

Men om 1½ uge får jeg endelig en tiltrængt ferie - den sidste inden vi bliver 3 herhjemme. Så jeg har planer om forskellige DIY, ligesom jeg skal have vasket babytøj og ordnet det sidste i vores nursery. Jeg har jo valgt at færdiggøre mit studie, hvilket så også betyder, at jeg først officielt er færdig til november! Så kommer ikke til at gå på barsel før ca. 2 mdr. efter at baby er født. 

Så indtil videre vil jeg bare vise alle mine (online) babykøb hjemmefra. Jeg synes personligt at 80% af det babytøj man kan købe hernede er virkelig grimt, og hvis man vil have lækkert tøj i flotte farver og god kvalitet, ja så koster det kassen. Flere mærker er ikke blege for at tage 75-80 dollars (ca. 360 kr) for en enkel dragt - og de mærker kommer så godt som aldrig på tilbud. 

Så herunder køb fra de sidste par måneder. Har købt alt på tilbud eller med rabatkoder, så bilder mig ind at det er penge sparet.. Øverste venstre hjørne og nederste højre hjørne på første collage er basis-køb i str. nyfødt som er købt hernede (ved jo ikke hvilken størrelse hun er når hun kommer ud, så vil ikke spilde penge på noget hun er for stor til). Alt det andet er str. 62-86.



torsdag den 18. april 2013

Genbrugsfund

I eftermiddags var vi en tur i en lokal genner, fordi jeg egentlig leder efter nogle fine illustrationer som jeg kan sætte i rammer. Fandt ikke det jeg ledte efter, men til gengæld blev det til en stak strikkede trøjer/cardigans/veste og nogle klassiske børnebøger til samlingen. 

Jeg har efterhånden købt en del bøger til baby allerede, fordi gode brugte bøger simpelthen er for billige til at gå forbi. Tim har heldigvis været rigtig god til at hjælpe mig med hvilke bøger som er klassikkere, som han husker fra sin barndom. 

  

torsdag den 4. april 2013

Nu er det her en baby blog!!

Muhahaha.. Eller..?! Ej, men det er dejligt at have et sted, hvor jeg kan vise mine køb frem til familie, venner og andre interesserede derhjemme, uden at jeg behøver at inficere Facebook med mit baby-bavl.. Jeg har researchet en del, og der er rigtig mange danske online butikker, som er villige til at sende helt om på denne side af jorden. Forsendelsen er selvfølgelig ikke helt billig, men da momsen jo fratrækkes, så kan det faktisk hurtigt blive en halv god forretning. 

Mit første momsfrie køb, er således blevet en babydyne+pude med andedun og en pusletaske/rejseseng, som jeg tror bliver genial, når jeg skal rejse 40 timer alene med baby over atlanten. Jeg skal rejse med en strækvikle, men tror bestemt at det er en fordel at have en sammenklappelig lift til lufthavnene, og så selvfølgelig en seng/lift til når vi skal rundt på besøg i DK.




torsdag den 28. marts 2013

Nu hvor jeg alligevel ikke rigtigt gider købe til mig selv..

..er det jo heldigt at jeg bare kan købe babytøj i stedet.. Det er i forskellige størrelser fra nyfødt til 1 år, da det meste er købt på udsalg, og jeg derfor har valgt i forhold til hvad der var tilbage i de forskellige størrelser. Jeg elsker sjove print og gerne i brun, orange, lilla og mørkeblåt.. Kan jo desværre endnu ikke købe kønsspecifikt, men synes alligevel at det er blevet farverigt..
Har købt fra Duns Sweden, Molo, Sture&Lisa og H.J.O.R.T.H.


fredag den 8. februar 2013

Så ehm..

Ej men hold nu kæft, hvor er jeg pisse upålidelig.. Her troede jeg lige, at det der med at opretholde en blog og sådan noget, -det ville være okay nemt. Men altså.. Fortsætter nok på samme upålidelige måde, men det er vel bedre end ingenting?! Men først var der jo jul i Akaroa, så var der nytår i Queenstown, så fik jeg det skidt, så tog vi til Auckland og Bay of Islands på ferie og så blev jeg forkølet. Det er jeg stadig. Lidt. Her er nogle billeder som bevis.. SE SELV.. Jeg har haft travlt jo. Jeg er også igang med et lidt sjovt hækleprojekt!! Mere om det en anden gang. Måske.