søndag den 19. august 2012

Barselsgave

Der sker ikke meget herinde for tiden, men sådan er det, når man har valgt at påtage sig alt for meget. Jeg har valgt fag til 30 point/0.2500 EFTS ekstra dette semester - og nu er det, at jeg ikke kan huske hvad der dog fik mig på den skøre idé. Sidste semester læste jeg 15 point for meget, så hvis jeg består osv. kan jeg faktisk færdiggøre min bachelor efter 2½ år i stedet for 3 - men det tror jeg nu ikke at jeg gør. Det er bare ikke sundt at stresse SÅ meget som jeg gør i perioder! Til gengæld kan jeg måske "slappe lidt af" næste år.. :)

Men lidt er der sket! Jeg er jo blevet moster til en smuk lille pige! Og denne pakke var til hende (og hendes forældre). Grunden til at den tog SÅ monster lang tid at lave, var måske mest af alt fordi at jeg lagde den fra mig MANGE gange inden jeg var færdig! Tiden er min værste fjende - synes aldrig at der er nok af den..

Opskriften på elefanten fik jeg af hende her og fuglene i barnevognskæden er herfra, hvor man dog ikke længere kan se billederne. Øreringene er lavet af Fimo ler og derefter lakerede.

1 kommentar:

  1. Sikken flot barselsgave. Og tillykke med moster titlen :-)

    SvarSlet