Jeg har hæklet den første bamse til babydamen, og endda helt uden nogen form for opskrift (okay, ikke den sværeste form). Jeg blev inspireret da jeg så en hæklet blæksprutte i denne måneds "Gravid" blad - dog kostede den 200 kr., hvilket jo er helt skørt. Efter at have googlet kan jeg se at den også ligner dem som Spruttegruppen laver til for tidligt fødte børn, men har dog ikke brugt deres opskrift og tror også at de er mindre.
Havde egentlig beregnet 10 arme, men glemte at lave mellemrum, så nu har den altså 12. :) Men selve opskriften er der, så hvis nogen har mod på at lave en selv, så sender jeg den gerne på mail.
Størrelsesmæssigt er Olga en stor dame på hele 40 cm..
onsdag den 21. august 2013
søndag den 11. august 2013
Aktivitetsstativ - DIY
Så blev jeg færdig med et aktivitetsstativ, som jeg har arbejdet lidt på indimellem opgaveskrivning, arbejde og alt det andet som skal klargøres til babydamens ankomst. Stativet er fra Ikea og et som jeg fandt brugt. Ikke ofte at man finder gode Ikea-ting her, for den slags har vi jo ikke herude ved verdens ende.
Idéen er tyvstjålet herfra, så den kan jeg ikke tage æren for. Tim har ordnet malearbejdet (for den slags må man jo ikke når man er gravid). Graviditet er iøvrigt en glimrende undskyldning for ikke at kunne støvsuge og tømme opvaskemaskine - just saying!! :-D

fredag den 5. juli 2013
Hårbånd DIY
Har indtil videre fået lavet disse 6 hårbånd til babydamen og dertil kommer, at jeg også har købt 4 med sløjfer. Tror egentlig at hun har rigeligt nu, og hvis ikke, så må jeg jo lave dem så de matcher forskellige outfits senere.
tirsdag den 2. juli 2013
Tøjfordelere
Efter inspiration fra Pinterest, har jeg lavet min egen version af tøjfordelere til baby-damens skab. Har kun set dem i plastik, men da jeg ikke havde sådan nogle dimser, har jeg lavet mine af selvhærdende ler. De er bare stukket ud med en småkageform, malet og har fået lidt klistermærker på. Meget nemt, og da størrelserne i tøjet ofte skrives på forskellige måder, har jeg også gjort det lidt nemmere for Tim at finde ud af.
søndag den 30. juni 2013
Bandana savlesmække
Jeg faldt lige over en dame her i NZ som laver de fineste savle-bandanaer under navnet Pengiunpunk. Synes at de er mega seje og når jeg nu selv har været ret så doven i forhold til at få syet noget som helst, så er det jo ideelt at andre gider! Har bestilt disse 4 og måske jeg så selv får mod på at sy nogle stykker senere, for lækkert stof har jeg i hvert fald nok af..
torsdag den 27. juni 2013
Opfriskning af hvide body'er
For længe siden købte jeg en stak billige, hvide basis bodyer i K-Mart. De kommer i 4 stk pakker, så er endt med 20 af dem, i forskellige størrelser og med både korte og lange ærmer. Dog synes jeg at de var en smule kedelige, så nu har jeg gjort nogle af dem lidt sjovere.
Det eneste jeg har brugt er stoffarve, småkageforme og et stykke papir til at ligge imellem. Super nemt. Skal dog se om jeg ikke kan finde en stor stjerne-form, da jeg gerne vil have nogle stykker med bare én stor stjerne foran.

søndag den 23. juni 2013
Ugle-uro
Endelig fik jeg ferie, og det er mere end tiltrængt. Mine fag dette semester var mest af alt præget af fravalg i stedet for tilvalg. Det var bestemt ikke fag jeg ville have valgt, hvis jeg kunne være blevet fri, men nu er det om ikke andet overstået. Næste semester har jeg kun et enkelt fag at afslutte, men det kan selvfølgelig også blive hårdt nok som højgravid/med krævende baby.
Vejret hernede har været helt af h. til og vores garage har været oversvømmet hele 2 gange på en uge!! Argh.. Men da jeg jo nærmest har været spærret inde de sidste 8 dage, har jeg da fået hæklet en smule.. Blandt andet denne uro til puslepladsen. Uglerne er baseret på disse og resten er ren improvisation..

Abonner på:
Opslag (Atom)