torsdag den 18. april 2013

Genbrugsfund

I eftermiddags var vi en tur i en lokal genner, fordi jeg egentlig leder efter nogle fine illustrationer som jeg kan sætte i rammer. Fandt ikke det jeg ledte efter, men til gengæld blev det til en stak strikkede trøjer/cardigans/veste og nogle klassiske børnebøger til samlingen. 

Jeg har efterhånden købt en del bøger til baby allerede, fordi gode brugte bøger simpelthen er for billige til at gå forbi. Tim har heldigvis været rigtig god til at hjælpe mig med hvilke bøger som er klassikkere, som han husker fra sin barndom. 

  

torsdag den 4. april 2013

Nu er det her en baby blog!!

Muhahaha.. Eller..?! Ej, men det er dejligt at have et sted, hvor jeg kan vise mine køb frem til familie, venner og andre interesserede derhjemme, uden at jeg behøver at inficere Facebook med mit baby-bavl.. Jeg har researchet en del, og der er rigtig mange danske online butikker, som er villige til at sende helt om på denne side af jorden. Forsendelsen er selvfølgelig ikke helt billig, men da momsen jo fratrækkes, så kan det faktisk hurtigt blive en halv god forretning. 

Mit første momsfrie køb, er således blevet en babydyne+pude med andedun og en pusletaske/rejseseng, som jeg tror bliver genial, når jeg skal rejse 40 timer alene med baby over atlanten. Jeg skal rejse med en strækvikle, men tror bestemt at det er en fordel at have en sammenklappelig lift til lufthavnene, og så selvfølgelig en seng/lift til når vi skal rundt på besøg i DK.